Toner, intervaller og oktaver

Begynd med to nabotangenter

Find E og F på klaveret. De ligger lige ved siden af hinanden, uden en sort tangent imellem. Afstanden fra E til F er en halvtone: det mindste trin mellem to tangenter.

Fra C til D er der derimod en sort tangent undervejs. Du går først fra C til C♯ og derefter til D. Det er to halvtoner — eller én heltone. Tæl altså de skridt, du tager, ikke tangenterne inklusive den, du starter på.

Tegnet ♯ hæver en tone en halvtone, og ♭ sænker den en halvtone. Vi bruger internationale navne: B er dansk H, og B♭ er dansk B.

Afstanden mellem to toner har et navn

Den afstand kalder vi et interval. Fra C til E er der fire halvtoner. Intervallet hedder en stor terts. Flytter du E en halvtone ned til E♭, får du en lille terts i stedet. Fra C til G er der syv halvtoner: en ren kvint.

Der er to oplysninger i navnet. “Terts” fortæller, at vi spænder over tre bogstavnavne: C, D og E. “Stor” fortæller, hvilken størrelse terts det er. Derfor er både C–E og C–E♭ tertser, selvom deres afstand i halvtoner er forskellig.

Et nyt C, en oktav højere

Fortsætter du opad fra C, når du efter tolv halvtoner til det næste C. Afstanden hedder en oktav. Tonen er højere, men vi oplever den som en ny udgave af samme tone. Derfor beholder den sit navn.

C4 er midter-C. C5 ligger en oktav højere og har dobbelt så høj frekvens. De tilhører samme toneklasse og kan have samme rolle i en akkord, selvom klangen ændrer sig med registeret.

På et almindeligt, ligesvævende stemt klaver er oktaven delt i tolv lige store halvtonetrin. Matematisk er frekvensforholdet 2^(n/12), når du går n halvtoner op. Ved tolv trin bliver det 2 — en fordobling.

Det er forholdet, du kan flytte

Spil C–E–G. Fra C ligger de tre toner henholdsvis 0, 4 og 7 halvtoner oppe. Det er strukturen i en durtreklang.

Flyt nu alle tre toner to halvtoner op: C bliver D, E bliver F♯, og G bliver A. Du spiller D–F♯–A. Farverne på tangenterne er anderledes, men afstandene fra den nye grundtone er stadig 0, 4 og 7.

Det kaldes at transponere. Du flytter musikken til et andet udgangspunkt og beholder forholdet mellem tonerne. Det er også grunden til, at et mønster, du lærer ét sted, kan bruges andre steder på klaveret.

En akkord er her flere toner, der klinger sammen. Vi bruger C–E–G som et eksempel, du kan flytte; hvordan akkorden bygges, ser vi nærmere på efter skalaerne.

Prøv det ved klaveret

Spil C4, E4 og G4 én ad gangen og derefter sammen. Flyt dem alle en oktav op til C5, E5 og G5. Lyt efter, hvad der bliver lysere, og hvad du stadig genkender. Prøv bagefter D–F♯–A: her er det hele akkorden, du flytter to halvtoner op.